Når navlenstrengen klippes, og friheden bliver uoverskuelig

Måske overskriften lyder lidt mærkelig, men det er også sådan at det føles – mærkelig!

Min datter flyttede hjemmefra i april i år, og det har hun ønsket sig rigtig længe.  Hun fandt sig en super hyggelig lille lejlighed, og bor så hyggeligt, nu sammen med sin kæreste som efterfølgende flyttede ind til hende.

Jeg ved at jeg har gjort det godt, når min datter ringer og spørger om jeg ikke lige kommer forbi til the og hygger lidt. Det er så fantastisk at se hvor godt hun trives, og hvor fedt hun bor. Så bliver mit moder hjerte meget stolt.

Men hvad gør jeg med friheden?? Jeg havde helt ærligt glædet mig som et lille barn til at være fri og gøre præcis som jeg ville og når jeg ville. Men alligevel så er det som om, at friheden pludselig er blevet uoverskuelig og for meget, for jeg mangler jo noget – jeg mangler at være den mor, som jeg har været de sidste 20 år. Der er ikke brug for mig på samme måde mere, og hvor er det fantastisk, men samtidige mega skræmmende.

Det er en mærkelig blandet følelse som roder rundt indeni mig. Jeg har altid elsket min alene-tid, hvor jeg har kunne fordybe mig i de ting som jeg finder interessante. Men at være mor de sidste 20 år,  en rolle hvor jeg hele tiden var på, var tilstede og hvor der var brug for mig. Den rolle er sgu lidt svær at give slip på eller i hvert fald svær at skulle navigere i. Men alt er som det skal være.

Min mands børn er også igang med deres liv på henholdsvis efterskole og højskole, og det er så skønt at se hvordan de trives i deres rette elementer. Men jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste som sidder eller har siddet med denne blandningsfølelse af” yes jeg er fri” til “øv, hvor er mine børn”.

Jeg vil dog gerne gøre klart, at jeg ikke skriver dette indlæg, fordi det er synd for mig eller fordi jeg er trist – blot et skriv om, at man tror at man er forberedt på, hvordan det bliver når børnene flytter hjemmefra, men virkeligheden kan være en hel anden.

Igen, alt er som det skal være.

Når jeg kommer hjem fra job, gør jeg alt af lyst – nogen dage gider jeg ikke noget, andre dage træner jeg, løber, dyrker yoga, læser, hygger med veninderne – det er vigtigste er, at jeg gør det fordi jeg har lyst og at det giver mig noget glæde. Men hvor kan det være svært, at skulle bruge friheden på sig selv – men som pippi siger ” Det har jeg ikke prøvet før, det er jeg sikkert god til”. 🙂

Slip kontrollen og nyd friheden <3

 

 

1 thought on “Når navlenstrengen klippes, og friheden bliver uoverskuelig

  1. Den følelse slipper man ( jeg) aldrig.. og slet ikke til ens børnebørn . Kærligt hende du ved der elsker jer alle ,både dem nu og før (eks.)
    Kram fra Momsi ☘️?☘️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *