Jeg arbejder rigtig meget med folk, der har stress. Symptomerne på stress er lige så forskellige fra person til person som vi er forskellige. Du kan derfor ikke sammenligne dig selv med naboen, for de symptomer han/hun har, er ikke nødvendigvis de samme du har.
Jeg havde forleden en til samtale, og det var tydeligt at vedkommende havde det skidt. Vedkommende havde tidligere været sygemeldt med stress, men havde indenfor de sidste par måneder oplevet en forværring og havde det rigtig skidt. Jeg var slet ikke i tvivl om, at stressen stadig sat dybt i vedkommendes krop, selvom at vedkommende var væk derfra, hvor hele stress- situationen startede.
Vedkommende havde aldrig været syg før, havde altid arbejde på et højere niveau, og var dygtig til sit arbejde. Pludselig oplevede vedkommende, at miste troen på sig selv, blev usikker på sine egne kompetencer, sine kunnen og var trist, havde dårlig søvn og angst. Vedkommende følte sig virkelig sat ud af spillet, ude af sit eget liv, havde ingen kontrol over sit liv og sin situation. Derudover var vedkommende meget pinlig og flov over sin situation, og havde under hele samtalen bukket hoved og svært ved at se mig i øjnene.
Jeg måtte derfor berolige vedkommende med at fortælle, at alle de symptomer som vedkommende fortalte om, var helt naturlige tegn på at stress belastningen stadig foregik og at alt var normalt. Men jeg gjorde derefter meget ud af at fortælle, at det var noget der skulle gøres noget ved lige nu!
Vedkommende havde ikke ro i sit hovedet på noget tidspunkt i døgnet, derfor gav jeg vedkommende en øvelse, hvor jeg bad vedkommende om, at sætte sig en ½ time dagligt med en kop kaffe eller kop the, uden at foretaget sig noget – OVERHOVEDET!. Vedkommende kiggede på mig med bedende øjne og sagde – Det kan jeg ikke, jeg er hele tiden igang med noget……..OG derfor var denne øvelse endnu mere vittig for vedkommende. Stressen buldrede jo stadig rundt i kroppen, og hvis der ikke bliver sat ind i sådan en situation, så kan angsten forværres og tilstanden kan ende helt ud i en depression, hvilket jeg allerede var nervøs for, at det der vi var.
Jeg oplever tit i mit arbejde med stressede, at de har så svært ved at give sig selv lov til at sidde og glo ud i luften uden at foretaget sig noget. Jeg får tit svaret, hvis jeg spørger ind til om de giver sig selv lov at at knoble af – Jamen det kan jeg ikke, så synes min familie bare at jeg er doven.
MEN helt ærligt, i vores fortravlede samfund, er det så ikke vigtigt at vi giver os selv lov til at være doven en gang imellem. Hvis vi ikke gør det – så brænder vi sammen, på et eller andet tidspunkt, for kroppen kan ikke holde til det i længden.
Så dagens råd er, hvis du har lidt for travlt, så tænk over næsten gang du drikker en kop kaffe – lad mobilen ligge, bare sæt dig og glo ud i luften, i haven, eller hvor du kan kigge hen – giv dig selv lov til at være doven…. og hold stressen på afstand.
Har du brug for hjælp, så skriv til mig – så hjælper jeg dig gerne. 🙂