Lyst, mulighed, tvivl, frygt

Skal du? Vil du? Har du lyst?

I dag efter en samtale med 3 fantastiske mennesker, blev der sat tanker igang hos mig. Jeg elsker at have samtaler, der sætter refleksion igang.

Da jeg kom hjem, gik jeg mig en tur på en time, blot for at slappe af i hovedet. Jeg var dårligt nok kommet i tøjet, før tankerne drønende derudaf på fedeste vis.

Snakken i dag gik ud på, at jeg nogen gange synes, at der er noget jeg SKAL gøre, for ellers når jeg jo ikke derhen hvor jeg gerne vil. MEN jeg fik vendt min måde at håndtere det på, da en sagde til mig – “Jamen, Susanne – hvis du gør det fordi du har lyst, så har du den helt rigtige energi i det end hvis du gør det fordi du synes at du skal!


Læs også: Se muligheder frem for begrænsninger 


Den skulle jeg lige tænke over. Det han selvfølgelig også hentydet til, var når jeg sætter mig ned her og gerne vil skrive, så fangede jeg bedst hans opmærksomhed, når han kan mærke at jeg virkelig har min gode energi og mig selv med. OG hvor er det rigtigt. Jeg kan godt nogen gange tænke, at der går lang tid imellem, at jeg har noget på hjerte – men helt ærligt, så er det jo helt ok.

Jeg vil ikke bare skrive for at skrive – det skal give mening også for mig :-). Jeg skriver, når jeg virkelig har noget på hjerte – præcis som nu. Så skal jeg faktisk ikke rigtig tænke over hvad jeg skriver, og så kommer det bare helt af sig selv.

 

SÅ – hvor tit stiller du dig selv disse spørgsmål?

Skal jegVil jegHar jeg lyst?

 

Hånden på hjertet, hvor tror du, at du har hele dig med. Hvilket mulighed tænker du? OG hvilken mulighed vælger du mest?

Jeg ved at jeg kan være lidt hård ved mig selv, men samtidig er jeg også blevet meget bedre til, at gøre hvad jeg har lyst til og hvad der interesser mig.


Læs også: Deltager du af pligt eller lyst?


Jeg er slet ikke i tvivl om, at gør jeg det jeg vil af hele mit hjerte, så kan det ikke gå galt. Netop fordi jeg har mig selv med og det er sgu det aller vigtigste. Så læringen til mig og til dig i dag, er slet ordene SKAL og BURDE – vi kan ikke bruge det til noget. Ud med det lige NU!

Ha´ en fantastisk lørdag aften med alt hvad dit hjerte begære <3 <3

 


OM SUSANNE

Susanne er uddannet indenfor offentlig administration og arbejder til dagligt som jobrådgiver. Susanne har arbejdet med mennesker i mange år. Mennesker der har været på sygedagpenge, kontanthjælp eller dag-penge. Mennesker med angst, depression, stress, livskriser eller som har manglet motivationen og troen på dem selv.

Ved siden af Susanne´s daglige arbejde har hun uddannet sig som vejleder indenfor positiv psykologi, med speciale i styrker. Derudover har hun uddannet sig som løbecoach og coacher folk i at få løb til at blive et pusterum fra de daglige pligter og gøremål.


Hun har et motto der hedder ”Løb Glad”


Susanne pusler altid med nye projekter, og har pt fokus på balance i kroppen i form af yoga, og er igang med at udvikle et forløb, hvor både yoga og løb har stort fokus.

Susanne brænder for at hjælpe andre mennesker med at skabe det liv de gerne vil have med fokus på at både krop og mentale velvære.

www.susanne-antoinette.dk

Mail: antoinettesusanne@godmail.dk

 

2 thoughts on “Skal du? Vil du? Har du lyst?

  1. Du er super dygtig til at formulere dig, komme med god råd og meningsfulde refleksioner – du er fantastisk til at dele ud af egne erfaringer og følelser – men også god til at minde dig selv om hvad du skal arbejde på. Det ee jo altid et drive og positivt at fortsat ville udvikle sig – forhåbentlig gør vi det gennem hele livet. Men husk også rose sig selv – for du er pissego’. – god til at være empatisk, god til at være nem at elske, god til at være dig – god til at følge dig hjerte. Så tak for dig

    1. Tusind tak for dine ord.
      De gør mig glad helt ind i hjertet. Dejligt at kunne bidrage til meningsfulde refleksioner.
      Knus Susanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *