Yoga og løb – Hvorfor?……

……..fordi!

Jeg er total fan af kombinationen af yoga og løb.

Og hvorfor er jeg så det? Fordi der er så mange fordele og du får bare så meget mere ud af dit løb og træning på alle punkter.

Jeg kan i perioder have meget svært ved yoga – og i netop disse perioder, er det ekstra vigtigt for mig, at dyrke yoga. Fordi jeg har oplevet at når jeg har svært ved yoga, er det fordi jeg har for travlt, ikke mærker efter kroppens behov, men bare drøner derud af med 280 i timen. Jeg kan ikke holde til det tempo i en alt for lang tid ad gangen, og derfor får yogaen mig ned i gear igen, så overskuet og energien holdes ved lige.

Ved at fortsætte i det høje gear, kan du risikere at blive syg af stress, og når du derud, tager det dig bare endnu længere tid, at vende tilbage igen. Jeg har selv været der, derfor ved jeg hvad jeg snakker om. Jeg har i næsten 10 år rådgivet indenfor stress, men alligevel kan du glemme at lytte til din egen krop, og bang – så er du ramt. Derfor er det også her en rigtig god ide, at stresse af med yoga.

Her i min sommerferie, havde jeg en forventning om at jeg skulle i løbeform. Men grundet flytning og en ryg som synes, at jeg var for hård ved den, så blev løb minimeret og yogaen sat ektra på træningsprogrammet. Det var morgen yoga i haven, og det har været vildt dejligt med det skønne danske vejr vi har.

Jeg mærkede en hurtigt bedring af min ryg og skulder, som også var medtaget. Fik massage og var til min osteopat, hvorfor løb kom igang igen. Det vilde var, at jeg tydeligt kunne mærke på mit løb, at jeg havde dyrket yoga.

Vejrtrækningen i yoga er alfa og omega for at du får det optimale ud af dine øvelser. Det kan være rigtig svært i starten, at få styr på vejrtrækning, men fortvivl ikke, det skal nok komme. Når du har din vejrtrækning på plads i yogaen, så vil du også opleve at dit løb blive lettere, du vil ikke føle dig nær så forpustet. Du får et bedre flow i dit løb, opnår bedre smidighed, en stærkere krop, mere fleksibilitet og et markant bedre velvære generelt.


Som ekstra bonus, så afhjælper  rigtig mange af yoga øvelserne løbeskader såsom f.eks. løberknæ, som jeg tidligere har skrevet om.

Læs også : http://susanne-antoinette.dk/2018/07/19/loeberknae-oevelser-for-at-undgaa-og-afhjaelpe-loeberknae/


Da jeg var i min bedste løbeform, lavede jeg yoga efter hver løbetur, og aldrig har jeg løbet bedre. Jeg havde en ældgammel yoga bog, hvor billederne lignede noget fra 70´ernes Tyskland. Men jeg lavede øvelserne så godt jeg kunne, og fandt senere ud af, da jeg begyndte til yoga, at jeg havde lavet dem rigtigt.

Jeg kan fortsætte med at skrive om hvor god en kombination yoga er til løb, men jeg tænker at jeg “løbende” vil skrive om hvad du kan bruge yogaen til i dit løb.

 

Du kan allerede nu købe 4 super gode yoga øvelser, som afhjælper løberknæ og generelt ondt i knæene ved løb samt smidiggøre dine hofter. Ondt i knæene ved løb, kan være for stramme lårmuskler og hofter.

Køb dem nu for blot kr. 50,- – smid mig en besked og indsæt kr. 50,- på mobil pay, så modtager du hurtigst muligt øvelserne, så du kan komme igang med det samme.

Jeg har allerede nu fået flere tilbagemeldinger fra dem som har købt øvelserne, at de er blevet meget ømme efterfølgende, netop fordi deres lår og hofter er for stramme. 🙂 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *