Når mor eller far eller hvem det nu er i familien som rammes af stress, så rammes hele familien også.
Det er ikke nemt for resten af familien, at se på, forstå eller nogen gange at acceptere at en i familien har stress.
Jeg ser jo ud som jeg plejer, jeg smiler stadigvæk og kan stadigvæk godt fungere på mange forskellige måder. Men der kan også være situationer, hvor ressourcerne bliver brugt hurtigt op, og jeg må sige fra, bliver ked af det eller reagerer anderledes end jeg plejer at gøre.
Og det kan være svært at forstå, når man står udefra og ikke ved hvordan ens kæreste/mand/kone har det.
Du vil stadig kunne møde mig på cafe i byen, i biografen eller til andre arrangementer, hvor jeg smiler og ser glad ud. Men jeg er stadig ramt af stress.
Jeg ligger ikke nødvendigvis hjemme i min seng i fosterstilling eller slet ikke kommer udenfor en dør, men holder mig stadig igang, så meget jeg overhovedet kan.
Jeg er SÅ taknemmelig for, at jeg har en mand der forstår mig, som jeg kan være 100% ærlig overfor. Han hjælper mig med at sætte ord på, når jeg ikke selv kan. Han har coachet mange med stress og har selv haft det tæt inde på livet, så heldigvis ved han hvad det hele drejer sig om.
Det er en kæmpe lettelse for mig, for så får jeg ikke dårlig samvittighed når jeg må melde fra til arrangementer, som vi ellers havde planlagt at jeg skulle med til.
Men acceptere hvis familien ikke forstår dig, så er det ikke fordi de ikke vil, men at det er meget svært for dem at sætte sig ind i, når man ikke har prøvet at have stress.
Vær ærlig – 100% både overfor dig selv, men også over for din familie.
Pas på hinanden.
