Stress – glad løb – episode 5

Som jeg har skrevet tidligere, så skal man virkelig tænke sig om hvilken motionsform der vælges, når man er stresset.

Jeg har svært ved at holde mig væk fra løb, men jeg kan også tydelig mærke på mig selv og min krop, når jeg ikke skal tage løbeskoene på.

I dag vågnede jeg op til udsigten af en fjord som var helt blank, solen der skinnede og alt var roligt omkring mig.

At vågne op sådan giver mig næsten altid lyst til, at komme ned ved vandet og løbe en tur. Og det gjorde det også her til morgen.

Så efter morgenmaden tog jeg løbetøjet på, planlagde en rute oppe i mit hovedet, men ved ordene fra min mand, som sagde – husk nu ikke at presse din krop – løb langsomt og en kort tur – løb glad.

positiv psykologi vejledning 24Løb glad, tænkte jeg – ja, selvfølgelig skal jeg løbe glad. Men hvor tit dyrker vi ikke motion, som vi ikke rigtig gider, men fordi det skal vi – det er godt for os.

Dyrk motion, som gør dig glad, er motiverende, giver energi og velvære.

Giv dig tid til at finde den rette motion for netop dig, og husk at det kan være svært at holde motivationen i starten – men hold ud, det må godt være svært og hårdt.

I dag løb jeg ikke den rute som jeg havde planlagt – den var for lang, min krop orkede det ikke. Jeg besluttede mig derfor for, at vende om lidt før end planlagt. Jeg fik pludselig trangen til at hoppe i vandet.

Jeg løb tilbage ved mit hjem og over på stranden, smed løbetøjet og hoppede i vandet. Det var p…. koldt, men hold nu op, hvor var det godt. Så godt at jeg måtte i 2 gange.

Nyd jer selv, jeres motion – god søndag

Mit nye motto er: Løb glad

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *