Stress – opladning i naturen, er guld værd – episode 4

Efter en skøn skøn weekend i Esbjerg hos svigermor, er jeg tilbage derhjemme igen. Er helt alene og besluttede mig for, at jeg ville “arbejde” lidt. Dvs at jeg satte mig ned og brugte lidt tid på noget som jeg elsker at fordybe mig i – nemlig løb.

Men efter lidt tid opdager jeg, at jeg flere gange taber tråden, kan ikke samle mig om positiv psykologi vejledning 20det jeg satte mig ned for at bruge tid på. Jeg har svært ved at holde koncentrationen på en ting i længere tid ad gangen. Jeg bliver træt i mit hoved, og må holde nogle pauser.

Da manglende koncentration og træthed overmander mig, vil jeg ud at have noget luft. Jeg vil ud at gå en tur, orker ikke at løbe. Men jeg kan mærke, at jeg har brug for at blive blæst igennem af vinden ved vandet. Selvom jeg bor lige ved siden af havnen/vandet, så vil jeg ud i skoven, hvor jeg elsker at løbe.

Det er længe siden, at jeg har været derude efter at jeg er flyttet, og jeg synes at der er for langt at gå, da det er sidst på eftermiddagen. Jeg går derfor i kælderen, finder cykelpumpen, pumper cyklen og cykler ud til skoven.

positiv psykologi vejledning 22

Jeg kører samme vej rundt i skoven, som jeg plejer at løbe – her er helt stille og jeg møder næsten ingen mennesker, så jeg føler at jeg har hele skoven for mig selv. Jeg begynder at kunne høre vandet, men jeg kan endnu ikke se det. Jeg elsker lyden af vandet, når det blæser.

Som barn sad jeg tit på en stor sten nede ved fjorden i flere timer og så mine brødre surfe. Jeg elskede at blive blæst igennem af vinden og høre vandets brusen. Det gør jeg stadig. Når jeg er i mine forældres sommerhus, er det bedste også, når turen går ned til vandet. Jo tættere jeg kommer vandet og begynder at kunne høre det, får jeg den bedste mest beroligende fornemmelse som breder sig i mit krop.

Så er du stresset eller mangler lidt tid/ro til dig selv, så kan jeg kun anbefale en tur i naturen – helt alene. Der er bare noget naturen kan, så det er svært at gå stille igennem skoven og føle stress og jag. Du bliver automatisk helt rolig, hvis du vel og mærke giver dig tid til at sanse alle lydene og duftene.

Det er balsam for sjælen og helt fantastisk

positiv psykologi vejledning 19

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *