Nej, jeg er sikker på, at fordi man har haft stress tidligere, så behøver man ikke nødvendigvis at få stress igen og igen. Men jeg er sikker på, at frygten og angsten for at det skal ske igen, ligger og lurer lige under overfladen.
Jer der følger min blog, ved at jeg har haft stress. Jeg var sygemeldt, og endte med at sige mit daværende job op. Kombinationer af stress kan være mange.
Siden jeg fik stress, har chancerne for at få det igen været meget store. Der har været rigtig mange ting, som igen kunne have udløst stress, og det har jeg været meget opmærksom på. Jeg har også været meget nervøs for at det skulle ske igen, for når man først har været der, så ønsker man sig på ingen måde at komme derud igen.
Jeg arbejdede som I ved som coach og rådgiver i et år, blev opsagt, fandt et nyt job, hvor jeg nu har været i 4 måneder. Jeg er tilbage som sagsbehandler, rådgiver og vejleder. Jeg har helt klart været der, hvor jeg har tænkt “shit”. Kan jeg dette her? Bliver jeg stresset igen? Angsten og frygten vendte tilbage – men heldigvis kun for en kort stund. Men jeg begyndte at få kvalme og blev trist – en veninde spurgte mig, hvad er det du vil kaste op over? Og det fik mig til at tænke – jeg havde jo sagt ja tak til jobbet, vidste at jeg var god til det, så hvad var det der gjorde at jeg havde lyst til at kaste op?
Det var frygten for at få stress igen – derfor tog jeg en beslutning, at det kommer IKKE til at ske igen. Jeg passer nemlig på mig selv, lytter til min krop, siger fra og vender min mindset, når tingene bliver uoverskuelige. Men det sjove er, at tingene faktisk ikke har været uoverskuelige og jeg har ikke haft et tidspunkt, hvor jeg tænkte ” puha, det magter jeg ikke, eller den opgaver er jeg ikke god nok til”. Jeg kaster mig ud i det, og selvom jeg kan komme hjem og være helt flad, så har det ikke været på den der dårlige og triste måde, men at jeg havde gjort det godt og var tilfreds med min indsats, så nu skal jeg slappe af.
Jeg passer på mig selv – hver eneste dag. Og selvom jeg har arbejdet med stress i mange år, er positiv psykologi vejleder, så er jeg også blot et menneske, som også kan trænge til et kærlig skub bagi. Jeg har derfor taget kontakt til en anden coach, hvor jeg lige nu har taget nogle nye briller på og det er så dejligt befriende.
Jeg coacher stadig i jobbet som sagsbehandler, hvilket gør mig måske lidt en a typisk sagsbehandler, men jeg er ligeglad – jeg kan ikke lade være og jeg elsker det.
Jeg oplever at få en bedre kommunikation med mine borgere, når coaching er på banen. Derved påtager jeg mig heller ikke ansvaret for borgerens liv, men guider dem på vej og hjælper dem igennem systemet. Jeg hader hvis det hele kun skal handle om love og paragraffer. Coaching gør mit arbejde meget mere levende, spændende og sjovt, og vigtigst af alt, det holder min stress væk.
Når vi tidligere har haft stress, så lærer vi også hvordan kroppen reagerer når vi bliver presset eller stresset. Så vær meget opmærksom på de små signaler og tag dem alvorligt med det samme. Kroppen er jo et fantastisk redskab som fortæller os, når noget ikke er som det skal være. Desværre lever vi i en meget hektisk verden, hvor vi ikke altid giver os tid til at lytte til kroppen. Vi jagter vores mål og den evige kamp for at præstere godt nok, så vi glemmer at lytte og mærke efter. Hovedet drøner fortsat derudad, selvom kroppen for længst har sat bremsen i.
Så brug hovedet rigtigt, lyt til kroppen.