Dit hjem – dit slot

Har du nogensinde boet et sted, hvor du ikke trives? Et sted hvor lige meget hvad du gjorde, så blev det bare aldrig rigtigt dit hjem?

De sidste 3 år har jeg været flyttet et par gange. Første sted jeg landede efter 15 år samme sted, fandt jeg mig tilrette med det samme. Der var masser af plads til hele familien lige ned til fjorden/havnen. Fantastisk sted. Lejligheden var forholdsvis ny, alt var snorlige, flot, højt til loftet, alt var som det skulle være.

Vi kunne kun leje denne lejlighed i 2 år, så efter 2 skønne år, gik kampen ind for at finde et andet sted at bo. Det var svært og der blev kigget på mange forskellige lejligheder. Til sidst lykkes det at finde en god, pæn lejlighed – også denne var ny, og alt stod snorlige.

MEN fra første dag føltes denne lejlighed bare ikke god. Lige meget hvad vi gjorde, blev det bare aldrig godt. Kender du det med at sidde i din sofa med alle dine møbler og ejendele omkring dig og alligevel føler du ikke at du er hjemme. Hjemme, der hvor du skal føle dig tryg og glæde dig til at komme hjem til.


I et år kæmpede vi med at finde os til rette, men det lykkes ikke. Så da muligheden for at vende tilbage til der hvor vi vidste at vi ville være glade for at være, et sted hvor tingene ikke står snorlige eller alt er som det skal være. Så er det her at alt er perfekt, alt føles godt, rart og tryg. Det er her, hvor sofaen igen får sin mening at sidde og hygge i. Det er her hvor der igen er lyst til at få besøg, her hvor der er glæde, sjov og et hjem der oser af kærlighed.

Det handler ikke om dit hjem er nyt eller gammelt, det handler om, hvor DU føler dig godt tilpas og har lyst til at komme HJEM til.

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *