Da jeg startede min business kunne jeg mærke, at der var noget jeg skulle.
Noget som skulle hjælpe andre mennesker til at leve et liv med masser af glæde, velvære og lykke.
Jeg har mange års erfaring med mennesker, og har altid interesseret mig for psykologi. Interesseret mig for at forstå andre mennesker. Jeg har selv været i terapi, været i coach forløb – fordi jeg vidste, at jeg skulle starte med mig selv først. Jeg blev nød til, at forstå min egen måde at leve på, reagere på og hvorfor jeg nogen gange blev usikker på andre mennesker. Forstå hvad der skete indeni mig.
Det har været og er stadig en rejse, en rejse som for mig aldrig stopper. Fordi jeg elsker at lære, elsker at lade mig inspirere, elsker at inspirere andre mennesker, hjælp andre mennesker, elsker at give af mig selv og mine erfaringer.
Jeg har oplevet mange ting i mit liv, som startede fra jeg blev født. Fordi jeg blev født med et handicap, et handicap som satte begrænsninger, et handicap som gjorde at jeg følte mig forkert, følte mig anderledes og ikke som de andre.
Jeg ønskede at være som de andre, gøre som de andre, men grundet mit handicap, så var det for mig ikke altid fysisk muligt. Men jeg er stædig som bare pokker og min stædighed har rejst mig mange gange når jeg er faldet. Både fysisk, men absolut også mentalt.
Jeg har haft angst, haft stress, været ulykkelig. Men jeg har også altid sat mig mål og nået dem, særligt hvis nogen sagde at jeg ikke kunne.
Jeg har været nede og bide i græsset, været ensom, blevet forladt.
Men jeg har altid haft mit positive sind, igen min stædighed, min tro, min styrke og jeg vender altid stærk tilbage, endda stærkere end da jeg faldt.
Missionen!
Jeg besluttede mig for at starte min virksomhed, fordi jeg var sikker på, at der var mennesker derude, som havde været igennem det samme som jeg, som har følt og mærke på egen krop det samme som jeg. Eller som måske står midt i det lige nu, og ikke kan se lyset.
Jeg vil hjælpe DIG og give ud af mine helt personlige erfaringer, fra min faglige viden via mine uddannelser heriblandt positiv psykologi, fra min løbecoach uddannelse, fra mine egen valgte forløb med fokus på tanker og mindset.
Jeg vil vise dig, at bag mørket der gemmer sig lyset og at alt er muligt. At DU skal/kan leve DIT liv i balance, i glæde, i lykke, og i nærvær med dig selv og andre. Du er nemlig sat her på jorden for at leve et liv med at hvad DIT hjerte begærer.
Jeg hjælper DIG med at give slip på dine begrænsninger, dine gamle vaner, så du igen kan mærke hvem DU er og hvad DU vil!
Dette gør jeg igennem mit løb, hvor du kommer ned i kroppen, lærer at være tilstede i dit krop under løb. Jeg guider dig og vejleder dig i øvelser som styrker dig og dit løb. Derfor har jeg udarbejdet et 12 ugers forløb med løb, som hedder “Løb dig Glad”. Jeg elsker det forløb, fordi der er så meget udvikling i det for dig, som aldrig har løbet før eller dig der aldrig troede at du kunne være en løber, fordi du har forsøg igen og igen.
Jeg elsker energien i det forløb, fordi det gør mig SÅ glad……jeg elsker det virkelig helt ind i mine knogler.
Jeg elsker selv at løbe, fordi det altid for mig har været mit frirum, min opladning, mit nærvær til mig selv og min krop. Jeg ønsker at dele og vise andre, hvilken glæde at løb kan gøre for dig og dit velvære.
Jeg starter et forløb op igen d. 4.2.21 og jeg kan næsten ikke vente. Vil du være med så send mig en besked – jeg vil elske at have dig med.
Men jeg hjælper dig også via individuelle samtaler med rådgivning, coaching og vejledning. Jeg er nærværende, empatisk og enormt lyttende til dine udfordringer og hjælper dig til at finde dine løsninger, så du kan tage de valg som er rigtige for dig og dit liv.
Du kan altid få en uforpligtende samtale med mig, hvis du er i tvivl om vi er det rette match. Jeg vil elske at høre din historie og hjælpe dig på vej.
Særligt i disse corona tider, kan gejsten og energien være svær at opretholde. Men jeg ved hvad der virker, da jeg selv bruger redskaberne hver eneste dag.
I skrivende stund er jeg ikke mindre end lykkelig, glad og dybt taknemmelig for, at jeg kan dele dette rum med dig – det betyder virkelig rigtig meget for mig.
BE YOU – med alt hvad det indeholder. DU er som DU skal være.
Tak fordi du læste med og følger min side – uden DIG var dette ikke det samme!
Susanne-Antoinette, Velværfacilitator
Susanne er uddannet indenfor offentlig administration med special heri og arbejder til dagligt som Erhvervsmentor. Susanne har arbejdet med mennesker i mange år både i Jobcenter, som anden aktør og som selvstændig, via hendes eget firma Susanne-Antoinette, Velværfacilitator. Susanne har haft mennesker igennem hendes virke, såsom mennesker der har været på sygedagpenge, kontanthjælp eller dagpenge. Mennesker med angst, depression, stress, livskriser eller som har manglet motivationen og troen på dem selv.
Ved siden af Susanne´s daglige arbejde har hun uddannet sig som vejleder indenfor positiv psykologi med speciale i styrker. Derudover har hun uddannet sig som løbecoach og coacher folk i at få løb til at blive et pusterum fra de daglige pligter og gøremål. Susanne har også en uddannelse som Innovativ Event Manager.
Hun har et motto der hedder ”Løb Glad” og “Follow your heart”.
Susanne pusler altid med nye projekter, og har udarbejdet et 12 ugers forløb med fokus på balance i kroppen og sind, hvor løb er hovedemnet. Dette forløb kalder hun “Løb dig glad” og som hun har både med fysisk fremmøde og ONLINE.
Derudover er hun igang med at udarbejde et ONLINE forløb indenfor positiv psykologi – her har hun fokus på, at DU finder lykken, glæden og kærligheden indeni DIG!
Susanne´s vision og mission er at hjælpe andre mennesker med at skabe det liv de gerne vil have med fokus på at både krop og mentale velvære.
STÅ STÆRKT I DIG SELV, SOM DEN DU I VIRKELIGHEDEN ER.