Stress – kan ramme os alle

Og jeg er ramt!

Jeg arbejder til dagligt med stress ramte borgere, som ender ud i depression og angst. Jeg hører mange eksempler på, hvordan folk kæmpede en kamp for at undgå stress og tilfredsstille sin arbejdsplads eller hvad det er der har gjort dem stressede.

Jeg er rystet over, hvor mange i Danmark som bliver ramt af stress, og hvor mange penge vi bruger for at hjælpe stress ramte tilbage til livet igen.

Men skulle vi dog ikke sætte det pres ned en gang for alle, så vi får et mere harmonisk samfund. Et samfund hvor vi har overskud og glæde til at hjælpe hinanden og have et liv, hvor arbejde og privat hænger sammen.

Der hvor jeg opdagede at jeg var ved at komme for langt ud på den forkerte side af stress, var da jeg intet overskud havde til de ting jeg gerne ville når jeg kom hjem fra arbejde.

Jeg fik min overbygning af min Positiv Psykologi Vejleder uddannelse i styrker, og det var her at jeg opdagede at mine styrker blev brugt helt forkert. Jeg brugte mine styrker på jobbet, men der var så intet tilbage når jeg kom hjem.

Jeg har længe forsøgt at få det til at hænge sammen, men jeg var desværre allerede ramt.

Jeg har måtte slette alt i min kalender, droppe min hjælpetræner funktion i løbeklubben, som jeg havde glædet mig vildt til, men nu handler det kun om at passe på mig selv. Få ladet mine meget brugte batterier op igen. Jeg ved at mange stress ramte føler skyld og dårlige samvittighed over at de ikke magtede det mere, men sådan har jeg det ikke. Jeg synes at jeg har givet alt hvad jeg havde i mig og meget mere til.

Jeg har forsøgt at ændre på min måde at arbejde på, for også at have energi, når jeg kom hjem. Sagt fra på jobbet, men det lykkes ikke.

Min sommerferie står lige for døren, og jeg glæder mig til at holde ferie med min familie.

Min pointe her er, pas på dig selv – der er INGEN andre der gør det for dig.

Glem alt om dårlig samvittighed – lyt til din krop, den giver dig alle de signaler som du skal handle på. Og nogen gange så er det at trække stikket helt.

Nu er mit hovedet træt igen – så ikke mere herfra.

Rigtig god sommer – nyd solen og varmen, hinanden

cropped-Happiness-Will-Find-You1.jpg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *