Jeg har været meget i tvivl om jeg skulle skrive mere her omkring min situation med stress.
Men efter flere overvejelser, så har jeg valgt at skrive lidt igen. Jeg skriver IKKE for at nogen skal have ondt af mig, for det er der absolut ingen grund til at have. Men jeg skriver fordi, at jeg tænkte at andre måske kunne bruge det til noget. Vide at I ikke er alene, og at hvis jeres symptomer minder om mine, så er de helt naturlige.
Jeg har gode og mindre gode dage. Jeg har været på Vig festival, og var meget i tvivl om jeg overhovedet kunne rumme det. Heldigvis har jeg været på Vig festival mange gange, og ved præcis hvad det handler om, og hvordan min krop normalt reagerer ved at været afsted i 3 dage. Jeg sover aldrig deroppe, men tager hjem hver dag, så jeg får ro, sover en god nattesøvn, får et ordentlig morgenmåltid, et bad og tager så derop igen, når min veninde og jeg er klar igen.
Det samme gjorde vi i år. Men vi tog hensyn til, hvor meget jeg kunne rumme. Det gik ok, men jeg var hele tiden bevist om, at mærke efter hvordan jeg havde det. Lørdag var sidste dag, og jeg havde det allerede lidt skidt inden jeg tog afsted, men da det var gået godt de andre dage, valgte jeg at taget afsted.
Men jeg havde kvalme, kunne slet ikke rumme de mange mennesker, lugten af røg, øl og klamme toiletter, blev pludselig for meget for mig. Men jeg forsøgte at gøre alt for at finde roen i det hele, og efter lidt tid, blev det ok.Min veninde/er var så søde og forstående, at der intet pres var på mig fra deres side, og det gjorde en kæmpe forskel. En KÆMPE TAK til dem, fordi de er der for mig.
Dagene efter var jeg brugt, men tog det stille og roligt og hyggede med min kæreste. Vi har været ude på et par små stille ture, og det har været super hyggeligt. Men i dag er jeg endnu mere brugt, energien er helt væk og jeg har en tristhed over mig, som jeg ikke kan forklare.
Jeg besluttede mig for, at ligge mig i solen og læse, men det stressede mig faktisk endnu mere, hvilket gjorde mig endnu mere øv. Jeg prøvede at finde ud af, hvorfor??!!….men jeg tror bare, at det er kroppen der fortæller mig, at der skal ro på.
Jeg kan nogen gange godt have det så godt, at jeg tænker – MIG STRESSET??? jeg er da ikke stresset, jeg har det fint, jeg er glad og jeg laver noget. Men som en sky for solen, går luften af ballonen.
Det er en meget mærkelig følelse, ikke at have kontrollen over sin krop, over sine ressourcer. En uforklarlighed, som skyller ind over en. En følelse af svaghed, selvom jeg godt ved at det er jeg ikke. Pludselig ikke at kunne overskue at tage løbeskoene på – mig som ikke kan undvære at løbe. Det er kun blevet til en løbetur på snart 3 uger – men det er ok, det skal nok komme igen.
Yoga er fantastisk til at finde ro i sin krop, så den bruger jeg mere nu, men selv det kan være svært at tage sig sammen til.
Alt hvad du mærker eller føler af frustrationer, magtesløshed, sårbarhed er alt sammen helt ok og helt naturligt. Det skræmmer mig ikke som sådan, men jeg er virkelig overrasket over, hvor meget min krop fortæller mig.
Mit råd i dag er:
LYT LYT LYT – for guds skyld, til alle de signaler som du får – de er guldværd.
Jeg har valgt at bruge en af mine største styrker – ærlighed. Ærlighed overfor mig selv – 100%. Jeg stritter ikke imod, men accepterer og giver efter.