Rigtig mange har alt for store forventninger til sig selv – inkl. mig selv.
Jeg arbejder utrolig meget på, at skru mine egne forventninger ned, da det kun stresser og gør at jeg glemmer at være i nuet.
Give slip og bare være tilstede, for det du gør er godt nok.
Jeg har lige skiftet job og har været der i 3 uger. Jeg er super glad for det og er sikker på, at det bliver rigtigt godt. Jeg har super søde kollegaer og der er en helt fantastisk stemning.
Men jeg kan også allerede mærke, at jeg er begyndt skruet mine egne forventninger op i forhold til, hvad jeg tror at jeg skal præstere. Men der er endnu ikke lavet en forventningsafstemning med min leder som sådan. Så hvordan kan jeg så vide, hvad der forventes af mig??
Jeg er sikker på, at hvis jeg ikke gør det godt nok, så skal jeg nok få det af vide og hvis jeg er i tvivl om, hvad der forventes af mig, så må jeg jo spørge!
Jeg øver mig og gør det faktisk rigtig meget sammen med min mand. Da vi f.eks. i sommer ville købe en båd, var jeg slet ikke motiveret til at skulle sætte en gammel træbåd i stand. Men da min mand gav udtryk for at han ingen forventninger havde til, at jeg havde lyst til at bruge min energi på at sætte båden i stand, så kunne jeg give slip og bare lade lysten styre mig.
Det eneste der var vigtigt for min mand var, at jeg havde lyst til at sejle sammen med ham, når båden blev klar. Og vi lavede straks en aftale om, at ” projekt båd” skulle være af lyst, ikke en byrde.
Det resulterede jo i, at jeg meget hurtigt fik lyst til at være en del af projektet. Jeg elsker at male, sætte ting i stand, så jeg gik straks igang med at slibe ned og så vi kunne få malet båden fin igen. Det blev rent terapi for mig.
Jeg tror på, at hvis dine forventninger til dig selv, er sat for højt, så er det svært at blive tilfreds og svært at finde en balance.
Det er vigtigt både i jobbet og privat, at man får afstemt forventningerne til hinanden. Det giver en ro, forståelse og respekt, som kommer alle tilgode.
Jeg har derfor taget en beslutning om, at jeg skal give endnu mere slip på min kontrol. Ikke forstået på den måde, at jeg er meget kontrollerende overfor andre.
Men at jeg har altid haft brug for, at jeg vide f.eks. hvor min datter var, hvornår hun kom hjem og hvad der skulle ske, hvem kommer i weekenden, hvor mange bliver vi osv. Sådan har jeg det stadig, selvom at hun nu er 18 år. Men jeg har givet meget slip i forhold til min datter, men så har jeg bare brug for at have styr på en masse, når min bonus datter kommer.
Jeg er helt sikker på, at det er fordi jeg blev alene med min datter, da hun var kun 3½ år gammel.
Jeg havde brug for at have styr på tingene, så hverdagen kunne fungere optimalt med fritidsinteresser, skole, lektier og job. Alt skulle jo kunne hænge sammen, og være godt og trygt.
I mit tidligere job, handlede det konstant om planlægning, planlægning og planlægning. Så jeg har været vant til, at der var meget kontrol og styr på tingene.
Det er også godt med en god planlægning, men jeg ønsker mere spontanitet i mit liv, fordi jeg tror på at det giver mig muligheden for at være mere i nuet og tilstede.
Så brug denne hyggelige tid på, at skrue ned for dine forventninger til dig selv, give slip, være tilstede i nuet og lad spontaniteten giver dig mere frihed og glæde.
Rigtig god weekend. Nu skal jeg nyde en kop the og se vild med dans