Jeg har nu arbejdet i mit nye job i snart 3 måneder. Der er sket rigtig mange ting. Jeg har været på certificering i Århus af en 14 dags periode med en stor potion læring af hvad koncernen står for, hvilken værdier firmaet sætter meget højt, samt undervisning af daglig praksis.
Jo længere hen i dette her forløb jeg kommer, jo gladere bliver jeg. Jeg er vild med firmaets værdier, og måden de inddrager medarbejderne på, og der oser af en fantastisk ånd hele vejen rundt. Det er lige meget hvilken afdeling du kommer til, så brænder alle for det de laver. Alle vil være med til at gøre en forskel. Men det bedste er, at alle også bliver anerkendt for deres arbejde og indsats. Alle bliver inddraget i, at vi gør det godt.
Motivationen forstærkes, og jeg får helt naturligt lyst til at yde mit allerbedste, dog med troen på, at jeg kan gøre det uden at ødelægge mig selv, altså blive stresset.
Det er så fedt, at være en del af dette, som motiverer mig så meget og jeg tror på at jeg kan gøre en forskel for de mennesker jeg arbejde med, stort som småt. Og jeg elsker det.
Jeg er ikke i tvivl om, at den anerkendelse og ros, samt tillid der er til hvert enkelt medarbejder, giver en fantastisk ånd. Jeg ved godt at det kan lyde lidt helligt, eller som om jeg er kommet ind i en sekt, men bare rolig, det er jeg ikke.
Men jeg tror på, at når du udviser tillid og troen på et andet menneske, så sker der noget positivt og givende for begge parter. Det giver større glæde, både personligt og arbejdsmæssigt, hvis det er i det sammenhæng. Men også i alle andre sammenhæng, som parforhold, mellem børn og voksne, mellem venner og veninder mv.
Vi gør alle det bedste vi kan, og det er godt nok.