Jeg ved godt at det er længe siden, at jeg har været på bloggen. Jeg har haft lidt travlt. Min datter er blevet student, så jeg har haft lidt travlt med at holde studenter fester for hende. Det har været SÅ stort og hun har kæmpet en sej kamp. Og det vigtigste i denne historie er, at selvom det til tider, var op ad bakke for hende, så gav hun aldrig op – hun er for sej, og jeg er mega stolt af hende <3.
Jeg holder nu sommerferie, kigger ud på vejret og tænker – er det nu også sommerferie?!! What to do?!! Jeg har de sidste 3 dage været på Vig festival, som er min årlige sommer tradition. Jeg er altid på Vig festival sammen med en af mine fantastiske veninder, elsker Vig sammen med hende. I år var vi begge så heldige, at have vores mænd med. Og vi havde alle en fest – god musik og en masse glade mennesker. Det er altid super hyggeligt, men jeg er også flad bagefter.
Og hold nu op hvor jeg i år kunne mærke, at jeg spiste fed mad på Vig. Jeg blev jo fysisk utilpas, og NEJ det var ikke øllerne der gjorde det. Så nu skal jeg tilbage til noget sund mad og masser af motion. I dag har vi været aktive på “værkstedet”. Jeg har fået sat tryk på mit nye løbetøj, og det er SÅ lækkert. Det kommer snart op på min side, så I kan bestille det. Med eller uden tryk/navn.
Jeg fik også sat en streamer på min bil, og det er blevet så fint. Men min fotograf er taget på sommerferie ned til varmen, så billederne er ikke særlig gode, men de er der.
Det varer ikke længe før, at der kommer noget nyt her på bloggen…det vender jeg snart tilbage til. 🙂