Bag smilet, gemmer der sig også smerte

Jeg får så tit af vide, at jeg altid smiler, er glad og positiv.

Og det er jeg også – men selvom jeg altid smiler, så kan jeg også lide af smerte, sorg, frustrationer, bekymringer og være ked af det.
Jeg formår dog altid, at denne tristhed bliver vendt til noget positivt.

Hvis jeg græder, er der næsten altid et grin bagefter – at græde for mig, er ikke negativt, men en forløsning som hjælper til at vende hele bøtten om på hovedet, så lyset kan komme frem.

Men jeg kan dog have dage, hvor jeg synes at livet er uretfærdigt, hvor jeg synes at jeg fortjener bedre, hvor jeg synes at det hele kan være lige meget.

Min erfaring siger, at hvis der ikke er tårer, så er der heller ikke rigtig glæde og lykke. Hvis ikke der er mørke, så ser man heller ikke hvor smukt lyset er.

Jeg ved at alt har en årsag, der er altid noget vi skal lære, når der kommer udfordringer. Men udfordringen kan være svær, hvis man ikke kan se hvad det er man skal lære, men blot gør det samme igen og igen.

 

Stop op og gør noget andet.

 

Når din udfordring gentager sig igen  og igen, så er der altså noget du skal tage fat i – lige nu!! Det hjælper heller ikke, at lukke øjnene og flygte og derved tro, at så er alt godt igen – TRO MIG, det er det ikke. Det vil komme tilbage til dig igen.


Det Brune Punktum synger i sangen “Kom lad os gå” – Alting kommer, bare vent og se, du vil elske det. Ellers får du bare en ommer, hele livet. (Jeg er vild med den sang)


Jeg elsker at arbejde med mig selv, og få et andet syn på, hvordan jeg kan gøre tingene anderledes eller ændre på noget. MEN jeg ved også hvor svært det er at ændre på noget, som man altid har gjort. Nogen gange handler det jo om, at du ikke ved eller tør gøre noget andet. Så er det nemmere at gøre som du plejer, for det er trygt. Det er svært, at gøre det som er utrygt eller uvant – men det er det der skal til.

Det handler også om, hvad det er du siger til dig selv. I weekenden var jeg sammen med 2 af mine skønne veninder, og vi havde netop snakken om, hvad det er for ord vi siger til os selv?!. F.eks. har jeg selv vendt ordet “svært” til ordet “udfordring”, fordi jeg gik i stå, hver gang jeg sagde ordet “svært” til mig selv. Men da jeg begyndte at bruge ordet “udfordring”, så kunne jeg pludselig se mulighederne og handle derefter.

Jeg tror stadig på, at når du smiler til verden, så smiler verden tilbage til dig. Vær tålmodig og lade processen vise dig, at det er det hele værd.

Når du fanger hvad det er du gør som fører dig det forkerte sted hen, så kan du også vende din energi fra negativ til positiv.

Lyder alt dette her svært, så vil jeg rigtig gerne hjælpe dig – for jeg ved hvad det kræver af mod, motivation, tålmodighed og meget mere for at ændre på det, som får dig til at køre i ring igen og igen.

KOM – send mig en besked, book en tid hos mig, så guider/coacher og rådgiver jeg dig ud af det er er svært/din udfordring. <3

www.susanne-antoinette.dk,  Mail: antoinettesusanne@godmail.dk,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *