Når migræne ikke bliver lagt op på de sociale medier, så stilles der pludselig tvivl om jeg virkelig har migræne!!!
SAY WHAT!!
Jeg blev lidt ramt her, det indrømmer jeg gerne, at høre at nogen tvivler på om jeg virkelig også har migræne rystede mig.
Forklaring:
Jeg lider af kronisk migræne og har gjort det hele mit liv. Jeg har det der hedder en § 56, som er en økonomisk hjælp til min arbejdsplads, når jeg har mange sygedage med migræne (kronisk lidelse, altså en lidelse som man ikke kan helbrede og giver ekstra sygedage).
LÆS OGSÅ: Den evige dårlige samvittighed
Det er på ingen måde fedt, at have en kronisk lidelse, lige meget hvilket lidelse det er. Du kan hurtigt blive stemplet som svag, fordi du har nogle hensyn du bliver nød til tage. Jeg har virkelig også tit følt mig svag, men det gør jeg faktisk ikke mere. Det har jeg nemlig arbejdet rigtigt meget med at acceptere og erkende at migræne er en del af mig.
Jeg ligger ikke op på de sociale medier, hver gang jeg har migræne, for det er jeg ret sikker på, at det vil kede jer helt vildt.
Men når jeg oplever mistro til om jeg virkelig nu også har migræne eller ej, bliver jeg sgu ked af det.
Jeg har pt selv valgt at gå ned i tid i periode, netop i håb om at det vil kunne aftage nogle af mine anfald, skabe noget mere balance, og fordi jeg har lyst til at bruge mere af min tid på at være velværfacilitator.
I denne uge har jeg oplevet flere aspekter af det at have en kronisk lidelse. Jeg går lige slavisk ugen igennem.
Mandag var 2 pinsedag: Her havde jeg booket et sparringsmøde. Det varede i 4 timer, og var stille og roligt med masser af energi og glæde. Men jeg var efterfølgende træt, fyldt op med gode ideer og en masse motivation. Jeg måtte alligevel aflyse en anden aftale den dag, hvilket jeg hader at gøre. (Jeg måtte i øvrigt også melde afbud til min mors fødselsdag pga. migræne – hvor fedt er det lige!)
Tirsdag: Almindelig dag på arbejdet med samtaler. Alt gik godt, ingen problemer, alt var som det skulle være. Min datter havde fødselsdag, hvorfor jeg tog fra arbejdet ud til hende. Allerede inden ankomsten havde jeg begyndende migræne og endte med at skulle tage medicin.
Natten til onsdag vågner jeg kl. 4.00 om natten med migræne anfald nr. 2.
Onsdag: Fridag – havde et netværksmøde kl.10.00. ½ time efter ankomst kom 3 anfald, og jeg måtte lige undskylde til møde for at jeg måtte tage medicin. Der var intet pres, kun hygge, stille og roligt med god sparring samt at jeg fik et job med hjem, som jeg havde ønsket mig. Alt var godt – men jeg var påvirket at anfaldene og lavede ikke andet resten at dagen end at ligge min begejstring for opgaven op på de sociale medier. (Med et gammel billede). Men jeg var glad!
Torsdag: Endnu et anfald på vej og jeg vælger at skrive til min chef, at jeg kommer senere. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne få at komme afsted på jobbet. Jeg ender med at møde ind kl. 11.00 – nogle søde og omsorgsfulde kollegaer kigger på mig og siger “Susanne, undskyld men du ser altså ikke godt ud i dag. Du skal tage hjem igen og du skulle jo slet ikke være kommet”. Jeg vælger at tage min pc med hjem, og arbejder hjemmefra om eftermiddagen i fuldstændig ro.
Fredag: Jeg er helt færdig, og spørger min chef om jeg må arbejde hjemmefra i dag, stadig med trykken i hovedet. Det får jeg ok til og jeg bliver glad. Jeg kan spare køreturen, sætte mig stille og roligt og arbejde.
Jeg finder ud af, at der tvivles på om jeg nu også har så meget migræne eller om det ikke bare er fordi jeg ønsker at lave noget andet.
!!!!! Jeg blev lidt ramt. Det ser jo altid ser ud på de sociale medier, at jeg er fuld af energi, har mange bolde i luften og drøner rundt til alt muligt. SOCIALE MEDIER viser jo kun alt det gode, det smukke, det dejlige, glæden og lykken. Selvfølgelig, det er da det vi har brug for – hvem gider høre på, at jeg har haft en ugen med 4 migræne anfald???
Når det så er sagt, så vælger jeg helt bevidst at fokusere på det positive, ligger billeder op af roserne i haven som jeg nyder, men jeg sagtens sidde og har behov for ro, netop fordi jeg har migræne. Jeg fremhæver IKKE at det synd for mig, at jeg lider af migræne. Det går min migræne altså ikke væk af. Men jeg VIL gerne have et godt liv, selvom jeg bliver ramt af anfald, se det dejlige i livet.
Jeg vil så gerne bruge min tid på andet end migræne.
- Er du optaget af hvad andre tænker?
- Kan du også blive ramt?
- Kommer du hurtigt videre eller bliver du fastlåst?
- Går du i flere dage og er ked af det og ikke aner hvordan du kommer videre?
Så vil jeg virkelig gerne hjælpe dig til at komme hurtigt videre, se det hele lidt oppefra og bruge nogle redskaber til, at stoppe op og komme videre.
Skab netop velvær i dit eget liv lige meget hvad andre tænker.
Det er så meget spild af tid, at bruge på hvad andre tænker om dig – brug tiden fornuftigt og på dig selv.
Book mig gerne til en – walk & talk – face to face – telefonisk samtale med fokus på velvær og positiv psykologi.
OM SUSANNE
Susanne er uddannet indenfor offentlig administration og arbejder til dagligt som jobrådgiver. Susanne har arbejdet med mennesker i mange år. Mennesker der har været på sygedagpenge, kontanthjælp eller dag-penge. Mennesker med angst, depression, stress, livskriser eller som har manglet motivationen og troen på dem selv.
Ved siden af Susanne´s daglige arbejde har hun uddannet sig som vejleder indenfor positiv psykologi, med speciale i styrker. Derudover har hun uddannet sig som løbecoach og coacher folk i at få løb til at blive et pusterum fra de daglige pligter og gøremål. Hun har et motto der hedder ”Løb Glad”.
Susanne pusler altid med nye projekter, og har pt fokus på balance i kroppen i form af yoga, og er igang med at udvikle et forløb, hvor både yoga og løb har stort fokus.
Susanne brænder for at hjælpe andre mennesker med at skabe det liv de gerne vil have med fokus på at både krop og mentale velvære.
www.susanne-antoinette.dk – Mail: antoinettesusanne@godmail.dk – mobil: 2866 8834