Kurs mod fjerne kyster – eventyret

Kurs mod fjerne kyster

I weekenden sad jeg og arbejdede, mens der var genudsendelse af serien “Kurs mod fjerne kyster”. Jeg elsker at følge deres eventyr med oplevelser, glæder, modgang og frustrationer.

Når vi skal navigere og lære i vores liv, så tænker jeg, at vi kan lære rigtig meget af dette program.

Lad mig forklare!

Vi har et mål, en drøm og liv som vi ønsker os at leve. Vi sætter alle sejl ind, for at opnå netop det liv som vi ønsker os, sætter kursen og drager afsted.

Under turen på vores eventyr kommer vi ind i et kæmpe uvejr, en udfordring som virkelig får os ud af den kurs vi havde sat.

Pludselig står vi med en frygt og udfordring som måske gør, at vi er ved at give op og bange for om vi klare den.

Men vi er på vandet, og der er lang vej før der er land i sigte. Der er ingen vej udenom.

Vi kæmper sammen, hele besætningen tager ansvar for sig selv og hinanden, selvom vi inderste inde ikke ved om vi kan holde til det.

Et sejl flækker og gør turen endnu mere kompliceret og der er ingen mulighed for at reparere det midt ude i stormen.

Efter et par dage med frygten i øjnene, ændrer vejret sig. Vinden aftager og solen kommer frem igen. Vi ånder lettet op, men vi skal stadig handle på, hvordan vi får ordnet det flækkede sejl.

Vi må i land, selvom det forlænger vores rejse, vores eventyr. Vi oplever en dyb taknemmelighed over, at det gik godt og tænker måske, at det alligevel ikke var så slemt, som vi frygtede. Vi stod jo sammen, støttede hinanden og alle tog ansvar for at vi overlevede denne voldsomme oplevelse.

Læs også: Tør du se dig selv bag facaden og stå stærkt i dig selv


Når vi oplever udfordringer i jobbet, i parforholdet og andre forhindringer i livet, har vi tit svært ved at se frygten i øjnene. Vi går udenom den, fremfor at tage os omsorgfuld og handle kraftigt af den. Vi skal tænke på det, som om at vi er på en båd og der er intet land i sigte. Vi må og skal gøre noget, at flygte eller hoppe i havet er ingen mulighed.

Frygten er meget ofte værre i tankerne end i virkeligheden, men vi flygter fra den fordi vi er bange for den, bange for hvad der kommer til at ske, bange for at det kommer til at gøre ondt, om det nogensinde bliver godt igen.

Når du tør se frygten i øjnene og tør tage handling på det der er svært, vil du opleve at det slet ikke er så slet som du frygtede. Dit eventyr bliver blot endnu mere fantastisk, endnu mere levende, endnu mere dybt, smukt og udfordringer ville du ikke have været foruden. Udfordringerne gør dig stærk og du ser dig selv med en hel anden styrke, end hvis du havde givet op eller flygtede.

Når du flygter fra frygten, så går du glib af det, som det hele handler om – at stå stærkt og mærke livet på godt og ondt.

Du tager derfor ikke ansvar for dig selv eller andre, når du flygter igen og igen. Du mærker ikke livet og det er det sgu for kort til.

Bliv derfor på båden, mærk frygten og oplev friheden og eventyret på fuld skrue!

Vil du gerne sætte alle sejl ind sammen med mig – stå stærkt i dig selv, så vil jeg elske at får dig til roret i dit liv, finde din styrke, så du får det eventyr som du drømmer om.

TØR DU?!


Susanne er uddannet indenfor offentlig administration og arbejder til dagligt som jobrådgiver. Susanne har arbejdet med mennesker i mange år. Mennesker der har været på sygedagpenge, kontanthjælp eller dag-penge. Mennesker med angst, depression, stress, livskriser eller som har manglet motivationen og troen på dem selv.

Ved siden af Susanne´s daglige arbejde har hun uddannet sig som vejleder indenfor positiv psykologi, med speciale i styrker. Derudover har hun uddannet sig som løbecoach og coacher folk i at få løb til at blive et pusterum fra de daglige pligter og gøremål. Susanne har også uddannet sig som Innovativ Event Manager, og arbejder som netop Event Manager for Magasinet Fundament på Facebook.


Hun har et motto der hedder ”Løb Glad”


Susanne pusler altid med nye projekter, og har pt fokus på balance i kroppen i form af yoga, og er igang med at udvikle et forløb, hvor både yoga og løb har stort fokus.

Susanne brænder for at hjælpe andre mennesker med at skabe det liv de gerne vil have med fokus på at både krop og mentale velvære.

www.susanne-antoinette.dk

Mail: antoinettesusanne@godmail.dk

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *