2020 – Jeg er klar! Kommer du?

Det er tid til refleksion. Jeg bruger gerne tiden nu på at reflektere over det år der er gået. Jeg laver aldrig nytårsfortsæt, fordi jeg ikke venter på at ændre noget i mit liv til nytår – jeg gør det, når det er nødvendigt.

Dette år har været et vildt år. Et år med sorg på flere parameter, men også et år, hvor jeg fandt mig selv og min egen indre styrke for alvor.

Jeg har aldrig følt mig stærkere, mere stålfast på hvad jeg vil og hvordan min drøm ser ud.

Jeg brugte de sidste penge jeg havde efter min skilsmisse, til at gøre noget godt for mig selv. Jeg meldte mig til et 10 ugers forløb, som har vendt min sorg og smerte til glæde, lykke, kærlighed og den dybeste taknemmelighed. 

Aldrig har jeg rykket mig så vildt, aldrig har jeg stået SÅ stærkt i mig selv, aldrig har jeg målrettet gået efter MIN drøm. Jeg lever IKKE længere andres drømme, jeg holder mig ikke længere tilbage og andres drømme er ikke vigtigere end min drøm. 

Jeg er fuldstændig lige glad med om andre tror på min drøm, og dem som ikke tror på den, dem som holder mig nede og væk fra min drøm – dem bruger jeg ikke min tid eller energi på.

Jeg bruger min tid på mennesker, som vil mig, fordi jeg er mig. Mennesker, som vil mig det allerbedste og mere til. Mennesker, som løfter mig op, når jeg er på vej ned. 

Jeg lærer hele tiden, og jeg er SÅ dybt taknemmelig for alle de nye mennesker, som i 2019 på en eller anden måde, er kommet ind i mit liv. Jeg lærer noget af hver af jer, på hver jeres måde. Tak for jer.


Særligt en person har jeg den dybeste taknemmelighed for – du ved godt hvem du er – du beriger mit liv med alle vores snakke, de oplevelser som vi allerede har med os, de oplevelser som venter os. Du tror altid på mig, du ved at vi altid forstår hinanden, når ingen andre gør. Du løfter mig, når du mærker at min energi er lav, og jeg løfter dig når din energi er lav.

Tak for dig – du har en særlig plads i mit hjerte.


Jeg har haft det vildeste ½ år. De 10 ugers forløb har været alt afgørende for, at jeg er hvor jeg er i dag. Jeg ved derfor hvad der skal til, for at komme ud af sorg og smerte, som lagde mig ned – en smerte som var så ulidelig, at jeg på et tidspunkt ikke troede, at jeg ville komme ud af den igen. Men inderste inde, vidste jeg godt at jeg havde styrken.

Det er første gang, at jeg offentligt har skrevet at jeg er blevet skilt. Det har været den sværeste tid, jeg nogensinde har været igennem. En sorg som stadig kan ramme mig, fordi jeg troede at kærligheden var alt. Men det er den på sin vis også – kærligheden til mig selv. Og jeg har ikke mistet troen på kærligheden udenfor mig selv eller troen på mig selv.

Jeg ved at alt sker af en årsag, der er altid noget vi skal lære, noget vi kan tage med os videre, hvis vi vel og mærket har “fattet” budskabet. Jeg har i den grad forstået, hvad jeg skulle lære, og jeg takker hver dag for det. Det har virkelig været det mest fantastiske som der er sket for mig. Altså ikke skilsmissen, men læringen der fulgte efter.


Mit meget store budskab til dig i dag er: LIGE MEGET HVORDAN DINE OMSTÆNDIGHEDER SER UD NU, SÅ ER DER ALTID NOGET AT VÆRE TAKNEMMELIG FOR.

GÅ EFTER DIN DRØM. TRO PÅ DET OG GØR DET DER SKAL TIL FOR AT DIN DRØM BLIVER VIRKELIG. TRO PÅ DIG SELV OG DIN STYRKE.

Lad IKKE dine omstændigheder begrænse dig – ALDRIG!

Du kan altid gøre noget andet. Hvis du falder, så kan du rejse dig igen, du bliver jo ikke liggende……….

Det handler om dit mindset, dine gamle vaner og paradigmer. De skal opdateres/omprogrammeres, så du ikke bliver ved at hænge fast i det gamle. Du skal have have fat i dine ubevidste handlinger, din underbevidsthed, dine programmeringer som får dig til at gøre det samme igen og igen. 


Jeg ved at mit år 2020 bliver et vildt år.  Jeg kan allerede mærke det og jeg har de vildeste sommerfugle i maven. 

Er du klar til 2020? – og vil du gerne have at dit år bliver det vildeste år nogensinde? Så giver jeg gerne ud af alle de redskaber jeg har med mig, så du kan stå stærkt i dig selv og mærke en boblende fornemmelse af lykke i din mave – blot fordi DU er DIG!

Men først vil jeg sige dig tak – jeg er så dybt taknemmelig for, at du er her – ellers ville denne side, dette skriv ikke være det samme. 

Ønsker dig et bragende godt nytår og stå stærkt i dig selv.

De kærligste hilsner fra mig til dig – Susanne Antoinette

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *