Løb, yoga og migræne

Er der mon nogen derude, som også har svært ved at kombinere løb og migræne?

Jeg forsøger hele tiden med, at finde hjælp til hvordan jeg kan undgå migræne. Min migræne er hormonel betinget, så jeg synes at det er svært at gøre noget. Jeg kan også sagtens får migræne udover den hormonelle betinget.

Når jeg gerne vil ud at løbe og jeg mærke optræk til migræne, kan det være en svært balance gang, om migrænen går i sig selv efter løbet eller om den vil buldre frem for fuld skrue.

I dag mærkede jeg optræk til migræne inden løb, men jeg tog en stille løbetur alligevel. Jeg forsøger altid at afspænde med yoga efter løb. Yoga er fantastisk til at få trukket sine stive løberben og musklerne i kroppen, og jeg ved at findes mange øvelser indenfor yoga som kan afhjælpe hovedpine.

Jeg kan nogen gange forhindre et anfald, hvis jeg laver nogle bestemte yoga øvelser, som f.eks, at stå på hovedet – jeg elsker den øvelse, da den kræver fuld koncentration og styrke. Men generelt synes jeg at det er svært, at få migrænen væk uden medicin, når den først har sat sig.

Jeg har fået foræret et smukt armbånd, som skulle kunne afhjælpe smerter og også forhindre et migræne anfald, men desværre har det ingen virkning haft. Jeg er begyndt at tage magnesium som også kunne hjælpe på hovedpine og migræne mv., men jeg synes heller ikke at det har hjulpet mig af med migrænen.

Så selvom at jeg ved at løb/motion godt kan fremkalde et anfald, så har det alligevel gjort at mine smerter er mindre og at anfaldene ikke kommer så tit. Jeg har også fået bedre styrke i ryggen, som under anfald spænder helt op og gør ondt. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at motion er en god forebyggelse af mange smertelindende symptomer i kroppen.

Jeg ved at løb har hjulpet mig til at få det bedre, men jeg har endnu ikke fundet kuren for at slippe helt af med migrænen, så jeg har ikke kunne lægge medicinen fra mig.

Jeg vil fortsætte med løb og motion, har nye mål for næste år, som jeg er begyndt rejsen imod, men hvor ville jeg dog ønske, at migrænen ikke gjorde mig inaktiv en gang imellem.

Men skulle der være nogen af jer som har gode erfaringer med et eller andet som har hjulpet på migræne udover medicin, så skriv endelig.

Rigtig god migrænefri weekend med masser af motion og frisk luft.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *