Min (til tider ensomme) rejse

Jeg har det sidste 1½ år været på en hel fantastisk rejse. Og jeg rejser stadig.

Selvom at min rejse er fantastisk og jeg elsker at være på den, så er den til tider også meget ensom. Den har kostet mig venskaber og bekendtskaber, fordi det kan være svært for andre at være en del af min rejse, at forstå mig og det jeg gør. Jeg er blevet misforstået eller bare slet ikke forstået.

Jeg har også mange gange fået af vide, at jeg altid smiler, altid er glad, altid har et stort overskud og at jeg altid har tid, når der er brug for mig. Men det er nu ikke altid, at det er sådan indeni mig. Men jeg hviler i mig selv og står 100% ved den jeg er med alt hvad det indebærer. Det har jeg ikke altid gjort.

Men jeg blevet et gladere, lykkeligere, friere menneske og er dybt taknemmelig for alt, hvad denne rejse lærer mig og giver mig.

Jeg tænker ikke længere over, hvad andre tænker om mig eller det jeg gør – for jeg gør det der føles rigtigt for mig. Men jeg har ikke altid stået så sikkert i mig selv, og jeg ved ikke om det kan være derfor, at jeg bliver misforstået. Jeg kan godt have følelsen af, at jeg altid skal forklare mig – men jeg ønsker blot at leve mit liv som jeg gør, uden at andre behøver at have en mening om det og så samtidige også fortæller mig om det.

Jeg tror på, at de “blander” sig, fordi de vil mig det bedste.

Når jeg mærker modstand, stopper jeg op. Finder ud af om det er noget, som jeg skal gøre noget ved, noget som der skal ændres på eller om jeg blot skal slippe det.

Læs også: Positiv psykologi vejledning


Det har været virkelig, virkelig vigtigt på min rejse, at alt hvad jeg gør – skal føles rigtigt, ikke hvad jeg tror er rigtigt. Når jeg mærker efter, så bliver alt meget mere simpelt. Jeg går ikke mere i panik, som jeg tidligere kunne have gjort. Jeg dømmer ikke andre eller blander mig i, hvad de gør eller ikke gør.

Alle har et valgt, og gør det der føles rigtigt for dem. Jeg respekterer deres valg, og accepterer at deres valg kan medfører, at jeg bliver misforstået.

Så selvom at min rejse har været meget ensom, så er den også fantastisk og jeg elsker at være igang. Drømme mine drømme, udleve det som jeg tror på og brænder for. Og jeg har fantastiske mennesker omkring mig, og er dybt taknemmelig for hver og en.

Men det som har været min allerstørste øjenåbner, er at jeg skal ned i min krop og væk fra mit hovedet. Ja, ja – jeg ved godt at det lyder underligt, men jo mere jeg lytter til mit hjerte, min intuition og mavefornemmelse jo mere rammer jeg helt rigtigt.

Et lille eksempel. En gang skulle jeg tage et svært valg, hvor jeg enten skulle sige ja eller nej. Først gik jeg med følelsen af at sige ja, og bagefter gik jeg lidt rundt med følelsen af at skulle sige nej. Og faktisk uden at tænke nærmere over det, så fandt jeg svaret. Jeg kunne tydeligt mærke, hvad der føles helt rigtigt at gøre.

Prøv det næste gang du skal sige ja eller nej til noget, hvor du er i tvivl – prøv det, bare for sjov, og se hvad der sker 🙂

Læs også: Kan du ikke se skoven for bare træer!

Så kære dig derude, selvom du synes at din rejse er ensom og du er tæt på at opgive fordi det er svært, fordi du bliver frustreret, fordi du mangler anerkendelse, kærlighed, omsorg, nærvær eller hvad det er du mangler – så er det netop derfor at jeg er lige her, og jeg vil elske at hjælpe dig, så du ikke længere vil føle dig alene på din rejse.

Jeg har redskaber som jeg tror på virker, så du kan fortsætte netop DIN rejse.  Og jeg lover dig, at du vil blive glad for, at du valgte dig selv til og ikke fra.


OM SUSANNE

Susanne er uddannet indenfor offentlig administration og arbejder til dagligt som jobrådgiver. Susanne har arbejdet med mennesker i mange år. Mennesker der har været på sygedagpenge, kontanthjælp eller dag-penge. Mennesker med angst, depression, stress, livskriser eller som har manglet motivationen og troen på dem selv.
Ved siden af Susanne´s daglige arbejde har hun uddannet sig som vejleder indenfor positiv psykologi, med speciale i styrker. Derudover har hun uddannet sig som løbecoach og coacher folk i at få løb til at blive et pusterum fra de daglige pligter og gøremål. Hun har et motto der hedder ”Løb Glad”.

Susanne pusler altid med nye projekter, og har pt fokus på balance i kroppen i form af yoga, og er igang med at udvikle et forløb, hvor både yoga og løb har stort fokus.

Susanne brænder for at hjælpe andre mennesker med at skabe det liv de gerne vil have med fokus på at både krop og mentale velvære.

www.susanne-antoinette.dk: Mail: antoinettesusanne@godmail.dk; Mobil 2866 8834

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *