Når alting falder på plads…..eller? 2020

2020 har været et vildt år på mange måder. 

For mig personligt er der sket rigtig meget.

Jeg fik afsluttet mit tidligere ægteskab, hvilket var en kæmpe lettelse.

Jeg satte mig selv helt fri.

Det har også været et år – hvor jeg fandt mit nye hjem – en lejlighed midt i byen, som jeg virkelig elsker. Lejligheden ligger 2 min fra mit elskede vand, min fjord – hvor jeg hver dag går mine morgenture. Fjorden og havnen, hvor jeg altid søger hen, når jeg skal finde ro.


Et år hvor jeg fik fantastiske samarbejdspartnere som Kaiser Sport og Sports Byens Træningscenter, og fornylig endnu et samarbejde er i støbeskeen. Det er fantastisk.

Jeg har haft skønne coachinger, haft løbehold med skønne skønne kvinder og jeg har elsket hvert et minut af det.

Jeg er klar til endnu mere coaching, endnu mere løb og jeg skruer op for volumen af indholdet i 2021.

Det har også været et år med mange tanker om min egen virksomhed. Ting er ført ud i livet og andre muligheder er stadig på tegnebrættet.

 


Men det har virkelig også været et mærkeligt år med corona, meget alene tid, selvreflektion og kiggen indad. Til tider enormt ensomt, men det har for mig medvirket til at jeg står endnu stærkere i mig selv.


I oktober skiftede jeg job. Fik tilbud et job jeg ikke kunne sige nej til og på 1½ uge, sad jeg i en ny stilling. En kort periode i Københavns lufthavn, hvor mange mennesker havde mistet deres job på grund af corona. Det var vildt at være en del af noget så stort. At se en kæmpe arbejdsplads, der normalt oser af liv og en masse mennesker samt aktivitet – gik rundt i lange tomme gange, hvor der normalt sad en masse mennesker og passede deres job. Flere kontorer blev tomme fra dag til dag. Det var nærmeste som om hele bygningen var i sorg. Det var hjerteskærende og samtidige så berigende at være med til at gøre en forskel for så mange mennesker.

Mennesker som har haft deres job i lufthavnen i 20, 25 og 30 år – det var deres liv, deres drøm, deres netværk. Nogen sad stille og opgivende, vidste ikke hvad de skulle, hvad ville de i fremtiden. Flere sagde til mig, – Jamen, jeg vil bare tilbage til mit arbejde, Susanne – Det skar i mit hjerte, at se dem modløse og triste. Heldigvis var der også andre som tog alt i stiv arm, og bare ville videre i livet, finde nye drømme og muligheder.


Corona har virkelig sat sine spor, både i måden vi har kunne arbejde på, selve den dumme sygdom, som har taget liv og isoleret landene i hele verden fra hinanden.  Men den har også på rigtig mange områder været en kæmpe læring til os alle.

Jeg har tænkt mange tanker i forhold til at jeg stadig har kunne hjælpe en masse mennesker videre i deres liv, uden at vi fysisk behøvede at være sammen. Det har været en stor tilfredsstillelse for mig.

At arbejde hjemmefra både i min virksomhed og i mit andet job, har sparet mig for en masse tid, sparet mig for en masse kørsel på landevejene,  – hvilket også har været godt for miljøet. 

Jeg har stadig kunne være tilstede og gøre en forskel, hvilket jeg ikke ville have være foruden. Jeg brænder jo for, at skabe velvære og glæde i andres liv.


Faktisk er jeg også så dybt taknemmelig for, hvor meget jeg har haft mulighed for at kigge indad i dette år…..altså på den absolutte fedeste måde!

Så til trods for at Corona har gjort meget ondt på dybt tragisk vis, så har jeg alligevel formået, at holde mig selv oppe, været positivt, gjort en masse gode ting for mig selv og andre.

Da jeg i april flyttede ind i min nye lejlighed havde jeg ikke noget TV, det har jeg stadig ikke. Jeg var sikker på, at jeg ikke kunne undvære et TV. Men det har medført at jeg ikke har set eller hørt alt det negative corona har medbragt sig. Jeg har fuldt med og gjort det jeg skulle, men jeg undgik helt bevist ikke at lade mig rive med i frygten og angsten. 

Jeg ville fokusere på alt det gode, alt det jeg kunne gøre, alle de nye muligheder der dukkede op.

Jeg har skabt en masse nye bekendtskaber og et fantastisk netværk via webinar og online kurser. Faktisk så tror jeg aldrig at jeg ville have mødt så mange vidunderlige mennesker, hvis jeg ikke var tvunget til at sidde så meget på nettet.

Vi har jo kunne “være sammen” om vi så boede i Skagen eller Rødby. Det har også samlet os på en hel anden måde. At være nærværende online.


OG det bedste af det hele er –  at jeg er blevet opmærksom, opmærksom på mig selv, mine behov, mine ønsker, mine drømme – ser mine paradigmer og gammel vaner som ikke længere gavner mig så tydeligt, så nu handler jeg anderledes end jeg gjorde tidligere, jeg reflekterer endnu mere positivt og konstruktivt end tidligere.

Og jeg ved nu, at alt kan ske med lethed og glæde. 

Min datter er kommet tilbage til byen, og jeg elsker at jeg kan gå hen til hende og min svigersøn. Jeg er så stolt af de to unge mennesker, de er så seje og gør det så godt.

Jeg har fundet endnu ro i mig selv, jeg nøjes ikke mere. Jeg er bevist om mine tanker, følelser og handlinger. 

Jeg har planer, mål og drømme for 2021.

Jeg er åben for nye muligheder, endnu mere fantastisk netværk, endnu mere sparring, jeg er glad, jeg er rig og lykkelig helt ind til knoglerne.

Men allermest af alt, så er jeg DYBT TAKNEMMELIG. 

Med disse ord ønsker jeg dig den allerbedste jul og et brag af et nytår – det trænger vi til.

Det allerbedste fra mig til dig 

Velværfacilitator

Susanne-Antoinette


Er 2021 året hvor du vil gøre det bedste for dig selv og blive glad, altså som i rigtig glad – men måske ved du ikke hvordan? Så giv mig et kald – jeg VIL elske og brænder for at skabe velvære i din krop og sind. 

www.susanne-antoinette.dk

Mail: antoinettesusanne@godmail.dk

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *