Jajaja, jeg ved godt at det lyder sådan lidt for meget. Men kender du det, at du bærer rundt på noget, som ikke er godt for dig, som ikke gør dig sådan helt igennem glad indeni. Du mangler ligesom noget?!
Sådan kan jeg godt have det og har i mange år haft svært ved at finde ud af, hvad jeg gjorde galt – hvad var det jeg manglede? Da jeg er i begyndelsen af min overgangsalder – ja, jeg ved det godt, jeg er ved at blive gammel (46 år). Før overgangsalderen som det så fint hedder, har resulteret i en masse fysiske forandringer (læs: hedeture, uro i kroppen, utilpashed), men det har sørme også ramt mig psykisk. Forstået på den måde, at jeg bruger rigtig meget af min tid på, at finde ud af hvad der gør mig glad og hvem der gør mig glad. Hvad gider jeg at bruge min tid på, hvem gider jeg at være sammen med.
Jeg har fundet ud af, at jeg bærer rundt på noget indeni, som ikke gør mig godt, og som kan ødelægge alt for meget for mig.
Det har vist sig, at jeg har påført mig en bekymring og læring, som slet ikke er brugbar eller gør mig glad. Det er en kæmpe stor både befrielse at finde ud af det, men også skæmmende, fordi det giver mig en kæmpe frihed, som jeg aldrig har givet mig selv tidligere. Og hvordan bruger jeg så min frihed, min glæde og lykke?
Kort fortalt, så er jeg opdraget til at please andre før mig selv. Det har altid givet mig underskud af energi, for jeg har ikke lært at lytte til mine egne behov. Jeg har lært, at min lykke afhænger af dem omkring mig. Sikken urimelighed at forlande af andre mennesker. Jeg endte en gang i offer rollen, og hvem gider være der – ja, ikke mig – tak, men nej tak!
Jeg har i mange år trodset dette, da jeg inderste inde godt vidste, at det ikke var rigtigt – jeg skulle heller ikke have ansvar for andres lykke, jeg skulle ikke please andre før jeg tog vare på mig selv.
Når jeg glædeligt kom hjem eller ringede for at fortælle om noget som for mig var stort – blev jeg altid mødt med enten skeptisk eller den der ” synes du nu også at det er en god ide” eller ” har du nu også tænkt det ordentlig igennem”. Derfor har jeg i mange ikke kastet mig ud i det, som jeg virkelig synes kunne være sjovt. Netop fordi hvad kunne der nu ikke ske, hvis jeg ikke tænkte mig ordentlig om? Og havde jeg nu også vendt og drejet det ordentlig, fået det analyseret som jeg skulle, før jeg kastede mig ud i tingene. Det endte jo altid med, at jeg aldrig kom videre – det blev for besværligt, mistede troen på det – men nu tænk hvis det var gået hen og var blevet fantastisk og sjovt uden at skulle tænke så meget.
Jeg ved godt, hvorfor jeg er nået hertil. Jeg giftede mig med en mand, som i den grad kaster sig ud i tingene – får en ide og prøver den af. jeg beundrer det så meget og elsker, når han fortæller om sine projekter, som nogen gange tager overhånd. Men det er lige meget – han gør det, og det er det der er vigtigt!!
Når jeg tænker for meget på andre og glemmer mig selv og mine behov, så får jeg migræne. Migræne har jeg haft en rigtig mange år, ja faktisk hele mit liv. Men jeg har oplevet at jo mere jeg giver slip og er mig selv, lytter til mine behov, så forsvinder min migræne. Dog har jeg også nogle fysiske gener, som kan trigge min migræne. I dag har jeg migræne og jeg er udmærket godt klar over, hvorfor jeg har migræne – jeg har brugt de sidste par dage til at tænke for meget på andre end mig selv. Og det har ikke været på den gode måde – for selvfølgelig må du gerne tænke på andre end dig selv – du må bare ikke glemme dig selv!
Vi har kun et liv, og hvor er det spild af tid at tænke for meget og gøre for lidt – så gi´slip og bare gør det der gør dig glad! 🙂
Min lykke og glæde kan kun være afhængigt af mig. Det er kun mit helt eget ansvar at være lykkelig – ingen andre – KUN MIG!